Skrevet af; Peter Abildgaard, Skanderborgs Høns, fra 1998.

 

Johannes Keller var kommet til Skanderborg den 1. april 1903. Han var udlært bager fra Esbjerg, og i Skanderborg købte han et gammelt bageri på Adelgade 59. Her gjorde han sig kendt som Wienerbageren.

Hvorfor han i sin fritid kastede sig over hønseavl, melder historien ikke noget om. Men det er et faktum, at han er initiativtager til oprettelse af Fjerkræklubben for Skanderborg og Omegn, som nu holder 75 års jubilæum.

Vi ved, at han havde et pænt hønsehold, og at det ikke kun var for at skaffe æg til dejen. Gennem årene forædlede han især Wyandotter, og han hentede mange præmier både lokalt og på landsudstillingerne. Keller havde interesse for forædling længe før, han prøvede at starte fjerkræklubben i 1923. Det kan vi læse i aviserne. Et par dage før den stiftende generalforsamling havde bagermesteren såmænd ved landsfjerkræudstillingen i Odense fået 3. præmie for Wyandotterne. Lørdagen efter stiftelsen var der dyrskue i Skanderborg. Her var der også fjerkræudstilling, og Johannes Keller hentede 1. præmie for sine høns. Så han var altså allerede nået langt, da han sammen med en snes ligesindede indkaldte til generalforsamling i et lokale på Forsamlingsbygningens Hotel, i dag kendt med tilnavnet "Niels Ebbesen' på Adelgade 87.

 

I nogle år havde en snes fjerkræavlere fra Skanderborg rejst rundt til udstillinger i andre byer. De havde kontakt med kolleger over hele landet, men mest i Jylland. Det var altså ikke helt fremmed for Johannes Keller, at vejen frem måtte være oprettelse af en klub i Skanderborg. Et lokalt sammenhold i byen og omegnen kunne betyde, at de fik bedre styr på avlen og udstillinger. Frem for alt ville de have lettere ved at udveksle erfaringer. Altså indkaldte han til det stiftende møde mandag 11. juni 1923.

Johannes Keller fortsatte som formand i fjerkræklubben indtil 1933. Men hvem var ellers med fra starten? Som både flittige bestyrelsesfolk og gode avlere skal især nævnes telefonmontør P. Rasmussen og snedker Jeppe Petersen. P. Rasmussen. De blev ikke alene en solid drivkraft i næsten 40 år. men gjorde også et stort arbejde over hele landet som dommere ved udstillingerne og i foreningsarbejdet på landsplan. Det var et fint netværk, der var parat til fjerkræavlerne i Skanderborg, da de stiftede den lokale forening 11. juni 1923.

Danmarks Fjerkræavlerforening havde eksisteret siden 1878, altså i 55 år. Det, at man dannede en forening omkring avl, udstillinger og bladudgivelser, var altså ikke nyt, da avlerne på Skanderborgegnen kom til. Som eksempel kan nævnes, at der på landsudstillingen i Odense år 1900 var tilmeldt ikke mindre end 1020 katalognumre. Faktisk havde flere af pionererne i Skanderborg da også været medlemmer af landsforeningen i årene før 1923. Ved stiftelsen af landsforeningen i 1878 blev det bestemt om formålet for foreningerne, at man skulle:

*Fremme fjerkræavlen, særligt hønseavlen og æggehandelen.

* Det skal ske gennem afholdelse af diskussionsmøder, foredrag og udstillinger.

* Der skal uddeles tidsskrifter med anvisninger og vejledning.

* Målet er at fremskaffe medlemmerne gode tillægsdyr og rugeæg bl.a. ved indretning af mønstergårde. Disse mål tilsluttede man sig også på Skanderborg-egnen.

 

Her går hesten ind ad fordøren

Bagermester Johannes Keller var kendt uden for Skanderborg takket være kgl. skuespiller Rasmus Christiansen. Når Det kgl. teater var på turné i Jylland, glædede Rasmus Christiansen sig altid til forestillingen i Skanderborg, for så skulle han bo hos Johannes Keller. Værterne var omgængelige, maden var god, ligesom bagværket, og så kunne han hver gang få bekræftet en historie han yndede at fortælle andre steder.

Hos bagermester Johannes Keller i Skanderborg lader man som det eneste sted i landet hesten gå ind ad fordøren, sagde han altid med et betydende blik til kolleger i København. Og rigtigt var det. Johannes  Keller havde som andre bagere en hest og en vogn, så han kunne komme rundt i byen med bagerbrød. Men når heste skulle i stald bag forhuset, var der kun én vej, nemlig gennem fordøren midt i facaden. På den måde havde skuespilleren ret, men hest skulle dog ikke gennem hverken bageri eller stuer. Der var en lang gang, som endte i baggården, hvor der var stald og et lille bage behørigt adskilt.

Bageriet blev efterhånden så stort, at han kunne beskæftige tre svende, en son blev også udlært i bageriet. Han var også aktiv i bestyrelsen i det lokale bagerlaug. Johannes Kellers pebernødder var noget særligt, fortæller mange ældre skanderborgensere. Til jul skulle man købe wienerbagerens pebernødder, som blev lavet efter en meget hemmelig opskrift. Desværre tog han den med i graven.

 

Johannes Keller var født den 1. november 1864 i Elsborg, hvor han lærte bagerhåndværket og blev udlært 1884. Her fik han en forretning i 1889, og han havde også et konditori i sommerhus- og hotelområdet ved Esbjerg Nordstrand, samt på Fanø. I 1903 flyttede familien til Skanderborg, hvor han havde købt og straks moderniseret et af byens gamle bagerier, Adelgade 59. Det havde allerede da en fortid på mindst 100 år, melder de gamle aviser, dog ikke som bageri fra starten. Johannes Keller drev bageriet indtil 1. september 1938 og solgte så til bagermester Chr. Møller, der kom fra Odder.

Johannes Keller døde kort efter, 15. november 1938 og blev altså 74 år. Både i Esbjerg og Skanderborg havde han været formand for den lokale bagermesterforening.

 

Den fine snedker i Borgergade og hans mange høns

Snedker Jeppe Petersen var en fin håndværker med en kunstnerisk åre. Men han var også fjerkræklubben en god og trofast støtte gennem 34 år. Jeppe var født i Skanderborg 15. maj 1879. Han var udlært hos sin far, som også hed Jeppe, men han gjorde straks efter svendeprøven det, som mange unge har gjort på den tid. Han gik på valsen. Han blev en af de tusindvis af rejsende håndværkssvende, der prøvede sig frem fra job til job i Danmark og de nærmeste lande. Jeppe Petersen har formentlig forladt Skanderborg i årene lige efter århundredskiftet.

Han fandt både arbejde og en kone i Berlin, Frida Kurtz, og de blev gift 5. maj 1905. Jeppe var i Berlin indtil ca. 1912, men så flyttede ægteparret til Skanderborg. I de første år købte de et lille husmandsted på Vroldvej. Her fik ægteparret deres to døtre. Men Jeppe Petersen havde også i perioder arbejde på Bloms fabrik. I 1923 var det så, at han var blandt stifterne af Skanderborg Fjerkræklub. I 1934 døde faderen, og Jeppe Petersen overtog værkstedet i Borgergade 15.

Johannes Blohm kan huske, at Jeppe Petersen gjorde meget ud af Barnevelder-hønsene, som han efterhånden fik fremavlet i dværg. Når han ikke brugte tiden på værkstedet eller hos hønsene, var han i Skanderborg Sejlklub. Her var han formand i 25 år. Af natur var han en venlig mand og havde et godt humør. I store og små forsamlinger var det ham, der kunne styre løjerne og få folk til at le.

Jeppe Petersen kunne også tegne og male. Han satte pris på at få besøg af børn i værkstedet, og han imponerede dem med at gribe et bræt og et stykke kul. I løbet af få øjeblikke havde han tegnet en fugl, ofte en flot høne. Han malede også naturbilleder på lærred. Datteren Elisa har stadig en del af malerierne, og hun glæder sig over hans sans for detaljer. Nogle gange har han lavet fine kopier af andre malere, så hvis han ville, kunne han have drevet det vidt som kunstforfalsker. Så god var han.

Jeppe Petersen døde i august 1957. Da var han 78 år.

 

Telefonmanden fra Skanderborg blev landskendt for hønsene

Telefontekniker Peter Rasmussen. Navnet dukker op mange steder i klubbens første protokoller. Men også i kredsarbejdet og på landsplan kan man følge hans spor. Peter Rasmussen boede Egholmsvej 39 i et af de huse, der havde høj skrænt i baghaven. Her havde han sit lille paradis med høns. Haven var fyldt med fjerkræ. Han var perfektionist, og han var stædig.

Det fremgår ikke tydeligt af protokollen, men måske var det ham, der trak det store læs, da klubben i 1944 skulle genstartes efter den lange tornerosesøvn siden 1935. Han havde kun hvide Wyandotter, hele livet, både i stor og i dværg. De var altid flotte, men hans store periode kom efter krigen. Der var meget sjældent en landsudstilling, uden at han fik ærespræmie. Af og til er der i protokollerne nævnt påmindelser til medlemmerne om at holde hønsene rene, ja ganske enkelt vaske dem. Peter Rasmussen var en af dem, der talte for renlighed i hønseholdet til daglig, men især til udstillingerne, når dyrene skulle præsenteres og for den sags skyld skulle være sammen med andre avleres høns. Men det kunne han også sagtens. Hans høns skulle nemlig ikke vaskes før udstillingerne, for i hans hønsehuse blev der gjort rent to gange om dagen, og der var tørt halm hele tiden. Hønsene fik ikke lov at komme ud, når der var dårligt vejr.

Da Peter Rasmussen døde 17. oktober 1963, holdt klubbens daværende formand, Knud Løgstrup, en tale. Den kom ikke til at handle om høns, men om en anden og større side af Rasmussen, nemlig hans sociale engagement. I mange år var han ofte den, der fik en stilfærdig henvendelse fra kommunen, når der skulle gives råd om, hvem der skulle have hjælp og hvorledes. Han kendte alle i byen, især småkårsfolk. Han kunne sætte sig ind i deres situation og var en af dem, der virkede i den tids sociale netværk med en usynlig hånd.

Han havde gennem årene også været meget aktiv i afholdsbevægelsen. Men mest kendt uden for byen blev han dog for arbejdet med fjerkræavlen. Knud Løgstrup foreslog i fjerkræklubben, at man satte Peter Rasmussen et minde. Familien Rasmussen kom med en stor pokal, som var den sidste ærespokal, han havde fået. Den blev nu skænket klubben som Rasmussens mindepokal og blev brugt i mange år. Den kunne ikke vindes til ejendom, så da den ikke kunne bruges mere, blev den skænket til Skanderborg Museum, der nu opbevarer den.

De første i Skanderborg og omegn der var organiserede medlemmer af Danmarks Fjerkræavlerforening i en halv snes år, før den lokale klub blev stiftet i
1923. Men de var medlemmer under amtskredsforeningen og havde altså ikke en egentlig klub for Skanderborg. På de gamle præmielister i Tidsskrift for Fjerkræavl kan man spore dem så langt tilbage som 1913, idet amtskredsen holdt kåringsskue i Skanderborg.

Det fremgår, at;

Restaurator C. J. Christensen, Håndværkerforeningens restaurant, havde sølvplettede Hamburgere

Carl Nielsen, Centralhotellet, Adelgade 105, havde danske landhøns

Læge H. Meyer Petersen, der opførte den smukke, ejendommelige bygning Adelgade 50, havde Rhode Island Red,

Læge Chr. Berg Hansen, Adelgade 37, havde Plymouth Rocks

Postbud Poul Rasmussen havde Minorka,

Bagermester Johannes Keller, havde Wyandotter.

 

Skomager Chr. Wohlert nævnes som amtskredsens sekretær. Han var også med til at stifte klubben i 1923. 

Et af fjerkræklubbens nuværende medlemmer, Aage Sørensen, der blev født i 1919, kan fortælle om skomageren, der havde høns. Det var nemlig Aages onkel. Han havde ikke nogen stor skomagerforretning. Han var kun en lille lappeskomager, og de første år måtte han også ernære sig som vicevært for sparekassen. Så havde han bolig og et lille skomagerværksted på loftet i sparekassens daværende bygning, som i dag er en del af kommunekontoret, nemlig den sidste firkantede bygning ud mod Torvet. Senere flyttede han til Vestergade 23. "Jeg kan godt huske, at han havde høns i haven. Det var nemlig onkel Christian, der gjorde mig interesseret i høns."

Som voksen flyttede Aage Sørensen til en lejlighed på hjørnet af Alleen og Adelgade, men her kunne han ikke holde høns, så de blev hjemme hos hans far, der drev et bageri i Adelgade 52. Det var først, da Aage og hans kone byggede hus på Alleen for 30 år siden, at han kunne indrette sin egen hønsegård.